Smartlog v3 » Hjernevasken » Statsminister-vrøvl tages alvorligt
Opret egen blog | Næste blog »

Hjernevasken

Skamløs propaganda til de små hjem

Statsminister-vrøvl tages alvorligt

30. Jun 2008 15:41, Regicollis

Statsministeren er blevet fornærmet over at danske diplomater har sagt at man kan blive upopulær på at gå i krig, og afviser at kritikken skulle have noget på sig. Det er der i og for sig intet nyt i - politikere har til alle tider i fuld offentlighed drømt sig væk til et fantasiland, hvor de tilgængelige fakta er i politikerens favør.

Således bedriver Anders Fogh også kreativ bogføring med de tilgængelige oplysninger om dansk udenrigspolitik. Han hævder at der ikke kan være noget om kritikken, da Danmark scorer højt i en række internationale undersøgelser og derfor er et foregangsland. Hvis ikke det havde været noget vrøvl, ville det have været en udemærket argumentation for at Danmark ikke var upopulært. Problemet er imidlertid bare at det er noget vrøvl. Dem der sprænger bomber mod danske ambassader, boykotter danske produkter, eller brænder schweiziske flag af i protest mod Danmark, vil skide på hvordan statistikere og økonomer placerer Danmark i forhold til andre lande i en tabel. I forhold til trusselsniveauet mod Danmark er det helt andre ting der betyder noget: mens der til dato ikke er nogen der er blevet angerebet på baggrund af en dårlig placering i en PISA-undersøgelse, så har de senere års begivenheder vist at det kan have en pris at føre krig i Mellemøsten, og at dt kan ende med at man selv bliver angrebet.

Når Fogh træder frem i pressen med den slags vrøvl udviser han en foragt for danskernes almene begavelsesniveau, og ingen ville da tage statsministerens seneste udtalelser alvorligt, hvis de ikke var kommet fra en statsminister. Det at det er Fogh der er ophav til idéen gør nemlig at medierne ikke længere opfatter det som noget farligt vås, men derimod betragter det som et lødigt indslag i den politiske debat. Det siger dog mere om medierne og deres servile indstilling til regeringen end det siger om selve udtalelserne.

Kommentarer

  1. wolf
    30. Jun 2008 15:55
    1

    Det er en del af, det, jeg kalder "<a href="http://blog.blazingangles.net/soapbox/2006/03/fordummelsesteori.html">fordummelsesteori</a>", hvor Anders Fogh Rasmussens svage udledninger bliver styrket af, at man associerer ham med en autoritet.

  2. Hans Moleman
    30. Jun 2008 16:38
    2

    Anders Fogh siger: "For så vidt angår håndteringen af den såkaldte tegningesag, så må jeg sige, at i Danmark står vi vagt om ytringsfriheden". Desværre gælder denne noble ståen vagt om ytringsfriheden kun når det handler om egne rækkers ret til at sige ting der passer statsministeren. Hvis det galdt hele vejen rundt, ville Frank Grevil ikke sidde i fængsel nu, og de forhenværende diplomater ville ikke blive angrebet for at tillade sig at kritisere regeringen. Engang var der højt til loftet i Venstre - nu får man slag over fingrene med linialen af fader Fogh, hvis man drister sig til så meget som at lægge nakken tilbage for at kikke mod loftet. Fy for pokker!

  3. Kjeld Madsen
    2. Jul 2008 18:36
    3

    De omtalte tidligere ambassadører bruger jo blot deres ytringsfrihed. De udtaler sig som borgere og ikke som ambassadører (eller sammenrottede politikere, som Søren Espersen påstod i mandags debatten på P1).

    VK(O)-regeringens hykleri vil ingen ende tage.

  4. wolf
    11. Jul 2008 07:59
    4

    Lige netop i Frank Grevils sag er der et problem omkring ytringsfrihed i forhold til hemmelighedsholdelsesaftale. Langt de fleste arbejdspladser har krav om, at man ikke udtaler sig om forhold på arbejdspladsen, og i en position som Frank Grevils får man endvidere adgang til klassificerede oplysninger, som man skal behandle fortroligt eller hemmeligt efter bestemte forskrifter.

    Ytringsfriheden dækker ikke over de hemmelighedsholdelsesaftaler, som man indgår med sin arbejdsplads.

Hjernevasken er flyttet

Hjernevasken er flyttet til

hjernevasken.iblogger.org

Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

Kalender

« May 2018 »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Søg i Hjernevasken


Tags

Arkiv