Smartlog v3 » Hjernevasken » Lejesvende på P1
Opret egen blog | Næste blog »

Hjernevasken

Skamløs propaganda til de små hjem

Lejesvende på P1

10. Jul 2007 18:22, Regicollis

Et fast element i den borgerlige mytologi er at Danmarks Radio er en venstreorienteret, små-kommunistisk propagandasender, der kun nødtvunget lader borgerlige synspunkter komme til orde. Det har været god latin på højrefløjen siden Ruder Konge var knægt.

Men noget tyder på at det ville være på sin plads at skrive lærebogsmaterialet for håbefulde unge K- og VU'ere om. Faktisk ser det ud som om P1, DR's intellektuelle flagskib, er ved at blive mere og mere borgerlig. Et godt eksempel på dette kan hentes i programmet P1-debat, der er et debatprogram, hvor to debattører behandler et aktuelt emne på 25 minutter.

På DR's hjemmeside finder man en oversigt over de sidste tyve udsendelser. Ikke alle udsendelser har et politisk indhold, men i mange udsendelser er partitilhørsforholdet nævnt. Tæller man sammen fra hvilke partier debattørerne kommer, så ser programmet alt andet end venstresnoet ud.

Ud af 17 debattører, hvis partitilhørsforhold var angivet var fem fra oppositionen, ti var fra regeringspartierne + Dansk Folkeparti, én var fra Junibevægelsen og én var fra det grønlandske Siumut.

De borgerlige partier er således stærkt overrepræsenterede i programmet. Et godt eksempel på dette var programmet hvor en konservativ diskuterede atomkraft med - ja, en til konservativ. Tænk hvilket ramaskrigt, der ville være kommet, hvis SF havde fået lov til at føre sine interne debatter på P1.

Ser man på fra hvilke partier debattørerne kommer, så er det ekstremistiske Dansk Folkeparti kraftigt overrepræsenteret. Der er tale om et yderfløjsparti, som 87 % af danskerne ikke bakker op om - alligevel er det dem der har været medvirkende flest gange. Til sammenligning har ingen politiker fra Enhedslisten deltaget de sidste tyve dage.

Før man drager forhastede konklusioner på baggrund af tallene skal man dog huske på at tyve programmer er et lille antal. Den statistiske usikkerhed er således meget stor, og der er brug for en undersøgelse af flere programmer. Der tegner sig dog konturen af et debatprogram, der favoriserer højrefløjens holdninger. Så måske de borgerlige skulle tørre øjnene og betale deres licens med glæde - noget tyder på at lejesvendene slet ikke er røde.

Kommentarer

1. LMNord
11. Jul 2007 10:02
1

Hej Rasmus.

Interessant og jeg respekterer dit forbehold. Min egen erfaring er at debatten er forholdsvis afbalanceret, men da jeg er placeret på højrefløjen, så du tager nok ikke det synspunkt for pålydende :-) Men jeg ser altså ikke samme kontur som du.

Enkelt spørgsmål til "analysen". Har du også medtaget ikke politikere, som eks. David Rehling, Information eller Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS?

Mht. din kommentar om yderfløjspartiet, DF, så er det mest korrekt i sammesætning at omtale EL som et ekstremistisk yderfløjsparti, som 96,6 pct. af vælgerne ikke bakker op om.

Mvh. LMNord

2. Rasmus Kongshøj
11. Jul 2007 13:11
2

Jeg har kun medtaget politikere, hvor det partimæssige tilhørsforhold var angivet. Hvis jeg selv skulle vurdere hvor på højre/venstre-skalaen andre debattører befandt sig, ville jeg hurtigt komme ud i noget rod.

Enhedslisten nyder ikke den store opbakning i befolkningen, og deres repræsentation i medierne ser da også ud til at svare til dette. Jeg kunne ikke selv ønske mig at Enhedslisten fik sit program gennemført, men ideologisk og pragmatisk er der tale om et forholdsvist uskadeligt parti. Dansk Folkeparti er derimod farligt, for de har magt og de bekender sig til en ideologi, der indeholder mange fascistoide træk. Man kan sige meget ondt om Enhedslisten, men man kan dog ikke beskylde dem for at drive hetz mod bestemte samfundsgrupper, eller for manglende støtte til de basale menneskerettigheder. Derfor mener jeg at Dansk Folkeparti er langt længere ude til højre end enhedslisten er til venstre.

3. Carsten Agger
12. Jul 2007 12:28
3

Jeg tror, at hele diskussionen om, hvor "venstreorienteret" DR er, primært kommer fra folk, der ikke kan se, hvad vi ovehovedet skal med kritisk og uafhængig journalistik, hvorfor ethvert tilløb i den retning må forekomme dem suspekt.

Bortset fra, at DR i mine øjne altid har været borgerlig, har den megen kritik nok snarere trukket i den anden retning: Mange af deres journalister bliver bange for at sige noget, der kan opfattes som kritisk og evt. medføre hyl og skrig fra Dansk Folkeparti eller Jyllands-Postens lederskribenter.

Når Dansk Folkepart optræder så meget, skyldes det nok også, at de er så meget om sig - der sker sjældent noget, uden at en politiker fra DF straks er over den og klar til at erklære, at det er altså også for dårligt. :-)

4. Rasmus Kongshøj
12. Jul 2007 17:08
4

Ja, Dansk Folkeparti er gerne først med en mening om alt, og det er sjældent det er den mest ædruelige og velovervejede. Journalisterne er også med til at gøre dette værre: de fokuserer ikke på hvad de forskellige partier mener, men på hvad der er flertal for, og så er det klart at det kun er VCO-blokken man hører om. Det gør det meget svært at føre oppositions-politik, med mindre man - som det radikale venstre og det radikale højre - tænker på at slutte sig til blokken.

Det er synd at DR's medarbejdere er så bange for at virke venstreorienterede, at de går over i den anden grøft. DR bør være alsidig, således at alle synspunkter kommer til orde. Det giver borgerne en reel mulighed for at beslutte hvem de er enige med.

5. Kjeld Madsen
29. Jul 2007 12:19
5

Jeg kan ikke lade være med at gøre opmærksom på, at DR midt i planerne om at fyre (udrense?) journalistiske medarbejdere, har fundet plads til at ansætte tidligere medlem af Folketinget for partiet Venstre, Karen Rønde som studievært på DR2´s "Deadline" og tidligere medlem af Århus Byråd for partiet Venstre, Jens Kloppenborg som studievært på "P1 Debat".

Og mens vi kan opleve at Karen Rønde i næsten alle de "Deadlines" jeg har overværet med hende som studievært interviewe Venstrepolitikere (partifæller), har Jens Kloppenborg som hovedregel inviteret en Venstrepolitiker, en højreliberalist som Jens Jalvind eller "Cepos" folk som f.eks. Morten Hesseldahl forklædt som direktør for "Information" og Christian Bjørnskov forklædt som adjunkt ved "Handelshøjskolen i Århus" med i studiet for at diskutere både dette og hint.

Jow, Venstre ved man altid hvor man har og nu har de sandhed fået overtaget magten.

6. Kjeld Madsen
29. Jul 2007 12:55
6

Hov! Jeg er nødt til at tage et forbehold med hensyn til Morten Hesseldahl. Måske kan der være tale om en erindsforskydelse, og at han optrådte i et andet program på P1´s morgenflade.

Men jeg mener at erindre, at jeg hørte "Cepos Ågerup" som DR1´s sommergæst om formiddagen og Hesseldahl i studiet hos Kloppenborg lige over middag. Hvilket jeg fandt lige en kende fór tykt.

7. Ole
3. Aug 2007 20:30
7

Hvad der er et ekstremt parti afhænger meget af, politisk ståsted. Noget står dog fast:

Dansk Folkeparti er demokratisk baseret og fungerer udelukkende demokratisk inden for lovens rammer. Hvis enkelte medlemmer ytrer noget, som blot minder om antidemokrati bliver de smidt ud.

Enhedslisten derimod er antidemokratisk funderet (Kommunisme etc.), er stadig antidemokratisk i sit virke med vold (Ungdomshuset) og andre ulovligheder (Kasten med maling) samtidig med at de også arbejder demokratisk, og ser ud til at fortsætte med at have en antidemokratisk fremtid.

På den baggrund mener jeg, at ud fra et demokratisk ståsted er enhedslisten ekstremistisk, mens DF ikke er det.

Hvis enhedslisten får skilt sig af med de antidemokratiske elementer, ligesom SF gjorde, da VS blev dannet, så er det naturligvis en anden sag.

8. Kjeld Madsen
5. Aug 2007 16:55
8

Det er også fantastisk at TV2s afsløring af DRTV-journalisten (propagandisten?) Jeppe Nybroes dokumentaristiske reportage om de danske soldaters tilbagetrækning fra Irak som den rene og skære fup og svindel, ikke udløste en direkte fyreseddel, men kun et fy og et lille tjat over fingrene i form af en tre-månederes skærmpause.

Men nyhedschefen -Jeppe Nybroes gamle ven fra deres fælles tid på "Jyllands-Posten"- Ulrik Haagerup valgte, som han sagde til TV2: "at lade tvivlen komme den anklagede til gode".

Men hvilken tvivl? Enhver idiot kan se, at Jeppe Nybroe løj med vilje og hvis nyhedschefen ikke kan se det, må han være inkompetent til at bestride sit job og bør derfor modtage en fyreseddel.

Og hvis nyhedschefen har smidt DRs troværdighed over bord for at beskytte "en gammel ven", er der dobbelt grund til at fyre ham.

9. Kjeld Madsen
20. Sep 2007 09:19
9

Så er atter en lejesvend trådt i karakter: DRs mangeårige Ruslandskorrespondent Poul F Hansen meddeler, at han stiller op for partiet venstre ved næste valg.

10. Harry Lindgaard
2. Oct 2007 23:33
10

Så falder brikkerne jo på plads mht. Poul F. Hansens anti-russiske, anti-Putin kommentarer, som sikkert har kunnet glæde nogle nuværende og forhenværende Venstre-politikere og -ministre.

11. Kjeld Madsen
4. Oct 2007 10:43
11

Nyt sladder fra lejesvendefronten: Anders Foghs eks-spinddoktor, Michael Kristiansen deler ifølge Ekstra Bladet Online seng med DRs nyhedsstudievært, Mette Walsted Vestergaard.

Kristiansen er forøvrigt -stadig ifølge ovennævnte nyhedsorgan- lige nu travlt optaget med at afvikle mediekurser for Forsvarsminister Søren Gades topembedsmænd.

Apropos spindoktorer: Det Konservative Folkepartis tidligere spinddoktor (pressechef), Niels Krause-Kjær kører nu for anden sæson sit helt eget ugentlige halvanden times debatprogram på DRs P1. Så kom ikke her...

12. Kjeld Madsen
30. Oct 2007 08:39
12

Sidste nyt fra lejesvendefronten: Denne gang er det den forhenværende studievært på DRs TV Avis, Paula Larrain, der her lige midt i valgkampen er sprunget ud af skabet og meldt sig som folketingskandidat under Det Konservative Folkepartis faner.

13. Kjeld Madsen
6. Nov 2007 11:25
13

Sudste Nyt! Sidste Nyt!

Lejesvenden, Anders Foghs Rasmusens forhenværende spindoktor, Henrik Qvortrup, er i sit sladderblad SE&HØR kommet med udokumenterede påstande om Naser Khader, hvilket er blevet for meget for DR., som derfor har fyret ham som deltager i DR2 ´ Jersild og Spin og erstattet ham med det Konservative Folkepartis forhenværende spindoktor, Niels Krause-Kjær, der i forvejen er lejet til at bestyre sit helt eget ugentlige halvandentimes debatprogram på DR. P1.

Da den anden deltager i Jersilds spinprogram, Lotte Hansen, også har en fortid som spindoktor for Det Konservative Folkeparti, har programmet nu to af slagsen, hvilket betyder 100% forhenværende konservativ spindoktor deltagelse.

14. Kjeld Madsen
17. Aug 2008 09:49
14

Jamen så er atter en lejesvend trådt ud af skabet og meldt sig under de liberalistiske faner. Denne gng drejer det sig om et af tv-avisens tidligere talende jakkesæt Morten Lykkegaard, der er trådt i karakter som venstres spidskandidat i Århus og omegn til EU-parlametsvalget.

Jow jow, jow jow, do!

15. PH
5. Jul 2009 13:39
15

Rigtig gode observationer, men er det bare mig eller er det ikke også sådan at når borgerlige besætter et af de her vigtige embeder i medierne bruger de det også i meget høj grad til at lave spin til fordel for deres politiske ståsted?
Jeg fandt dette site ved at søge på "Jens kloppenborg" efter jeg havde hørt en debat hvor han som vært meget tydeligt lod skinne igennem at han ikke mente opositionen var rigtigt velforvaret.
Jeg tror det er del af en taktik som man er begyndt at bruge meget blandt de borgerlige- gør alt hvad man kan for at give det indtryk at opositionen er inkompetent i alt hvad de foretager sig.
Med alle de spin programmer der findes i dag, hvorfor er der ikke nogen der sætter fokus på den slags?

16. air jordans
20. Dec 2010 03:37
16

*Din artikel er fremragende, er stor, jeg kan lide det!

17. jordans for sale
5. Jan 2011 09:38
17

*Vores forhold til luften som forholdet mellem fisk og vand.

18. Beats By Dre
30. Oct 2012 12:40
18

Velkommen til vores Beats By Dre, Billige Beats By Dre, Beats By Dre Danmark, Monster Beats Store! Stræb efter at give dig den bedste service og høj kvalitet af produkter - Beats By Dre Studio, Beats By Dre Solo, Beats By Dre Pro!

Du skal have en fantastisk Beats By Dre, såsom en håndtaske, når DK Beats By Dre bevæger dig. Tendens til ikke at sætte spørgsmålstegn ved du kan altid finde en Lv damer håndtaske, der bidrager i dit look og stil. Du vil være i stand til at vælge et antal Luksus beats by dre på typer af punge, såsom Monster Beats og også skoletasker. Når du skal bruge en med hensyn til at udføre eller måske foretagende, paraferet eller monogram gruppe af Beats By Dre Danmark måske passer en person godt.

19. Beats By Dre
2. Nov 2012 02:49
19

Velkommen til at købe vores hjemmeside produkter: Beats By Dre, Beats By Dre Salg, Beats By Dre Danmark and Dr Dre Beats.
These produkters - Beats By Dre, Beats By Dr Dre, Beats By Dre Danmark are popular!

20. Beats By Dre
27. Nov 2012 05:35
20

Din artikel er en klar argument, jeg kan lide din blog! Tak for at lade mig skrive under min hjemmeside!
http://www.beatsbydrehovedtelefoner.info/
http://www.dk-beats.info/

21. Beats By Dre
27. Nov 2012 06:03
21

Purchase our danmark store beats by dre. And you can go to http://www.monsterhovedtelefoner.info store and purchase them!

22. Beats By Dre
28. Nov 2012 07:18
22

Choose your favorite beats - Beats By Dre. And you can go to http://www.beatshovedtelefoner-dk.info/ store and

purchase them!

23. burberry sale
10. Jan 2013 15:40
23

Din artikel er en klar argument, jeg kan lide din blog! Tak for at lade mig skrive under min hjemmeside!
http://www.burberrybagsaleoutlet.co.uk/
http://www.theburberry-uk.co.uk/

24. Dre Beats
19. Jan 2013 11:24
24

Purchase our danmark store beats by dre. And you can go to http://www.uk-cheapdrdrebeatsheadphones.info/ store, http://www.thedrebeatsuk.info/ and purchase them!

Hjernevasken er flyttet

Hjernevasken er flyttet til

hjernevasken.iblogger.org

Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

Kalender

« May 2018 »
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031

Søg i Hjernevasken

Tags

Arkiv