Smartlog v3 » Hjernevasken » Khaders vilje til magt
Opret egen blog | Næste blog »

Hjernevasken

Skamløs propaganda til de små hjem

Khaders vilje til magt

7. May 2007 19:34, Regicollis

Hvis man læser dagens overskrifter vil man kunne læse at Danmark har fået et nyt parti. Det er ikke helt rigtigt - Danmark har fået en ny fanklub, en fanklub for Naser Khader.

Partiet Ny Alliance virker nemlig ved et nærmere eftersyn som kejserens nye klæder. Den eneste forskel på De Radikale og Ny Alliance synes indtil videre at være at Naser Khader er blevet kalif i stedet for kaliffen. Læser man det foreløbigt ret tynde politiske program på partiets hjemmeside, vil man ikke finde noget som ikke kunne have stået i et radikalt program. Indtil videre ser det nye parti ud til kun at være båret frem af Naser Khaders vilje til magt, og personopgør hos de radikale og hos de konservative.

Allerede fra start har Khader-partiet skabt tvivl om hvilken regering man vil støtte efter næste valg. Der er kommet nogen forblommede udmeldinger om at man vil støtte en borgerlig regering, mens partiet samtidig har sagt at de vil støtte den kandidat, der begrænser Dansk Folkeparti mest muligt. De vil altså kort sagt støtte både Helle Thorning og Anders Fogh. Den slags udmeldinger er noget rod, og demonstrer da også at partiet først og fremmest er en platform for eksponering af Naser Khader. Det sandsynlige er dog at de vil støtte VC-regeringen, da Naser Khader indtil i dag var at finde på de radikales højrefløj.

Nå ja - CD har forresten overvejet en fusion med Ny Alliance. Det demonstrerer ligesom den manglende seriøsitet i projektet.

Kommentarer

  1. Ladyen
    7. May 2007 19:51
    1

    Beslutningen om offentliggørelsen er om muligt noget overilet, omend jeg gerne vil tro, at dette skyldes de involveredes presserende behov for at få dette offentliggjort og dermed "katten ud af sækken"-syndromet, men mon ikke, at der meget hurtigt vil komme ydeligere seriøsitet på? Naser Khader er vist ikke kendt for sin useriøsitet (og her fristes man til at sige: og slet ikke i forhold til SF's Villy Søvndal) og i interviewet i Go' Aften Danmark lød det da også på Gitte som om vi kan glæde os til at se mere fra et nyt parti i Danmark. Så kan Marianne rende rundt med de små Thorninger og lege forvirret og Naser med co. kan komme frem i dansk politik, hvor han hører hjemme. Hurra herfra.

  2. Hjernevasken
    7. May 2007 20:03
    2

    Khader-partiet virker ikke som om det er oprettet fordi stifterne har siddet og brændt inde med en ny politik. Indtil videre virker det som en kopi af det Radikale Venstre, bare med Naser Khader som formand.

    Spørgsmålet bliver så: er ét radikalt parti ikke nok?

  3. Ladyen
    7. May 2007 20:11
    3

    Virker det ikke lidt (bare lidt) FOR farvet at sige, når der har været så åbenlyse konflikter og uoverensstemmelser indbyrdes med de indtil videre tre frontfigurer og deres parti?

  4. Hjernevasken
    7. May 2007 21:29
    4

    Det er rigtigt nok at de tre partistiftere har haft problemer med deres gamle partier, men det ændrer jo ikke på at den politiske forskel er til at overse - i det omfang Khader-partiet overhovedet har taget sig tid til at formulere en politik.

    Og jeg har forresten aldrig foregivet at være neutral.

  5. Metnik
    9. May 2007 15:37
    5

    Hvis du ikke kan se forskellen så må du været en skuffet social demokrat.
    Forskellen er simpel. Marianne J. har kun set til venstre og ikke været midtersøgende som ellers er de radikales varemærke.
    Jeg tror dette er en af de ting de 3 ønsker at gøre op med. Klar udmelding om at holde estremisterne ude, af billedet, på begge sider.
    Jeg glæder mig meget til at se hvad de kan få ud af det. Især fordi jeg som de flaste andre langt heller vil se en VK(R) regering end en VK+DF.

    Så socialdemokrat, smut tilbage med dig, hvis forskellen ikke er synlig for dig, forstår jeg ikke hvorfor du bruger blogplads på det ;-)

Hjernevasken er flyttet

Hjernevasken er flyttet til

hjernevasken.iblogger.org

Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

Kalender

« July 2018 »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Søg i Hjernevasken


Tags

Arkiv