Smartlog v3 » Hjernevasken » Fodbold-byrden
Opret egen blog | Næste blog »

Hjernevasken

Skamløs propaganda til de små hjem

Fodbold-byrden

12. May 2008 23:28, Regicollis

Efter en kamp mellem AGF og Brøndby smadrede skuffede Brøndby-fans tre togvogne på vej hjem, og udrettede skader i millionklassen. Det bliver svært at finde de ansvarlige personer, så de kan blive gjort erstatningsansvarlige, så DSB - og dermed os alle sammen - står tilbage med håret i postkassen, og må betale regningen for disse Brøndby-hooligans' hærgen.

Der er noget særligt ved fodbold, der gør at kampene oftest kræver en omfattende politi-indsats, og er ledsaget af mængder af vold og hærværk. Det er fodbold-spillet som sådan og den status det har i samfundet, der fører til kriminel adfærd, som efter Brøndby-kampen. Der er ingen horder af bøller der går bersærk efter en Lars Lilholt-koncert eller en forestilling i Det Kongelige Teater. Heller ikke andre sportsgrene fører herhjemme til vold, hærværk og regulære stammekrige, som fodbold gør.

Vi kan ikke, som nogen ellers har foreslået, pålægge de aktieselskaber, der arrangerer fodboldkampe (i daglig tale kaldet "klubber") at betale for hvad disse hooligans går rundt og laver. Vi kan ikke sende en regning på tre hærgede togvogne til Brøndby - det ville være urimeligt, idet Brøndby ikke har hverken lod eller del i de konkrete hærværksforbrydelser, deres fans begår. Derimod bærer de et vist generelt ansvar for følgerne af deres forretning - på samme måde som bryggerierne ikke kan drages til ansvar for hvad folk går og laver når de har drukket, men godt kan pålægges at betale en alkoholafgift, for den generelle belastning, deres produkter giver samfundet.

Det er ganske ukontroversielt at erhvervsvirksomhed og produkter, der er særligt belastende for samfundet, pålægges restriktioner og afgifter, dels for at begrænse brugen, dels for at betale for følgevirkningerne. Således har vi afgifter på alkohol og tobak, der hjælper med til at financiere de øgede sundhedsudgifter, vi har afgifter på benzin for at kompensere for slitage på vejene og miljøbelastning og vi har afgifter på plastic-poser på grund af den øgede miljøbelastning de fører til.

Lad os få lagt en afgift på professionelle fodboldkampe, som en analogi af princippet "forureneren betaler", for eksempel i form af en afgift på hver enkelt solgt billet, så der er penge til at betale for de ødelæggelser fodbold fører til, og den massive politiindsats, der er påkrævet for at forhindre kampene i at udvikle sig til borgerkrigslignende tilstande.

Kommentarer

  1. Alex
    13. May 2008 09:27
    1

    Lad os dog få et totalt forbud imod at lukke publikum ind til disse stupide opgør. Så ville denne åndelige deroute nok gå i sig selv. Fodbold er og bliver for imbecile retardos. Og - jo, man bør sgu sende regningen til de byer og kommuner, der ønsker at have en fodboldklub, hvis man ikke kan finde de tosser, der rent faktisk har øvet hærværk.

Hjernevasken er flyttet

Hjernevasken er flyttet til

hjernevasken.iblogger.org

Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

Kalender

« May 2018 »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Søg i Hjernevasken


Tags

Arkiv