Det alternative kvaksalveri
20. jul 2007 15:59, Regicollis
Vi har nogle ganske udemærkede sundhedslove her i landet - sundhedspersonale og lægemidler er underlagt strenge krav om kontrol og autorisation. Det er ganske fornuftigt, da der er mulighed for at udrette meget skade gennem kvaksalveri.
Desværre er sundhedslovene indrettede således at de umuliggør en indgriben mod det mest omfattende og farlige kvaksalveri her i landet. Den såkaldt "alternative" medicin er nemlig i vidt omfang undtaget fra kravene om medicinsk uddannelse og påviselig effekt af lægemidler.
Lad mig til at begynde med udtrykke mit mishag ved begrebet "alternativ medicin". Dette udtryk giver let læserne den fejlagtige opfattelse at der er tale om rigtig medicin, altså noget der kan behandle sygdomme og deres symptomer, der bare er et alternativ til den almindelige medicin. Jeg er af den opfattelse at det vil give meget mere mening at tale om medicin der virker, og medicin der ikke virker.
Ikke alene har man indført en statslig godkendelsesordning for alternative behandlere, så de fremtræder som blåstemplede overfor offentligheden, men man har også lavet særregler om homøopatiske lægemidler, der fritager dem fra det i øvrigt fornuftige krav om at et lægemiddel skal have en dokumenteret virkning. Politikerne har på denne måde handlet kontraproduktivt i forhold til de i øvrigt fornuftige sundhedslove.
Disse former for virkningsløs fup-medicin er ikke bare en harmløs hobby for forvirrede midaldrende forstads-fruer. Den såkaldt alternative "medicin" indebærer nemlig en potentiel fare for patienternes sundhed.
Hvis en patient går til en af disse alternative kvaksalvere med sine sygdomme, kan det let føre til at patienten holder sig fra den rigtige medicin, og først opsøger behandling på et senere tidspunkt.
I bedste fald har alternativ "medicin" en kortvarig placebo-effekt, i de fleste tilfælde er det virkningsløst, men det kan i værste fald være direkte sundhedsskadeligt.
En norsk undersøgelse af 515 kræftpatienter viste at 22 % af patienterne benyttede sig af alternativ "medicin" samtidig med den lægelige behandling. Resultatet af undersøgelsen var at det er en dum idé at bruge disse midler. Gruppen af alternativt "behandlede" havde en dødsrate, der var 30 % højere end hos gruppen, der holdt sig til den lægelige behandling.
Et andet eksempel på farerne ved alternativ "behandling" kan hentes fra professor Alastair MacLennan fra Adelaides Universitet i Australien. Han kan berette om hvorledes en kvindelig patient forud for en operation glemte at fortælle lægerne, at hun ahvde taget "naturlige" præparater for at "opbygge styrke". Til kvindes uheld viste et af præparaterne sig at have en virkning - der var nemlig tale om et kraftigt antikoagulant (det hindrede blodet i at størkne) - hvilket førte til at hun var tæt på at dø på operationsbordet.
Derudover giver den alternative "medicin" patienterne falske håb. Disse falske håb gør at patienterne villige til at betale store summer til svindlere og kvaksalvere.
Det alternative kvaksalveri bør stoppes, og ikke som nu modtage statsgodkendelse. Det er moralsk forkasteligt at udnytte syge menneskers frygt og fortvivlelse til at sælge dem dyre behandlinger, uden nogen dokumenteret virkning. Den mest enkle måde at standse det på, vil være at afskaffe alle særregler for alternativ "medicin", således at behandlerne skulle have en rigtig lægeuddannelse og således at behandlingsformerne skulle leve op til de samme krav om dokumenteret virkning som alle andre behandlingsformer.


