Et af de største problemer det danske samfund kommer til at stå over for i den kommende valgperiode er manglen på arbejdskraft, særligt inden for den offentlige sektor, der notorisk er blevet udsultet af VCO-blokkens ansvarsløse politik.

Det mest fantasifulde de borgerlige partier kan finde på for at løse dette problem er at give skattelettelser, der angiveligt skulle få folk til at arbejde mere. Man hører også fra tid til anden et pip fra en borgerlig politiker om at det kunne være en god idé med øget indvandring, men den slags skyder Dansk Folkeparti ned med sin vanlige paranoide indstilling overfor alt hvad der ikke er dansk i syv slægtsled.

Hele idéen med at skattelettelser kan give en øget arbejdsstyrke kan være fornuftig nok - bare ikke i et samfund som det danske. Folk arbejder rigeligt i dag, de går ned med stress og har dårligt tid til at være sammen med deres familier. Det er disse arbejdstyngede danskere, som angiveligt skal få lyst til at arbejde endnu mere, når bare man bestikker dem med en skattelettelse. Ingen ved hvor de skal få tiden til alt det arbejde fra - men måske nogen på den borgerlige fløj har fundet ud af hvordan man giver døgnet 48 timer.

En del af løsningen er naturligvis at øge mængden af arbejdskraft, for eksempel gennem fratrædelsesordninger, så ældre medarbejdere kan trappe gradvist ud af arbejdsmarkedet, og dermed blive et par år endnu i arbejdsstyrken, og så en øget indvandring af kvalificeret arbejdskraft fra lande med arbejdsløshed.

Men noget af løsningen ligger også i at begrænse mængden af arbejde. Særligt i den offentlige sektor laves der masser af fuldstændigt ligegyldigt bureaukrati. Meget af dette bureaukrati er VCO-blokkens skyld. Som eksempel er de danske læger i tidsrummet 2002-2005 blevet tvunget til at bruge 957.365 timer på nye administrative opgaver, hvilket svarer til knapt 500 lægestillinger, der er forsvundet i VCO-blokkens evindelige kontrol- og dokumentationshysteri. 500 lægestillinger. Man kan sige sig selv at lægemanglen ikke er blevet midnre af dette.

Sådan ser virkeligheden ud mange steder i den offentlige sektor, hvor mere og mere bureukrati har gjort det sværere og sværere for de ansatte at få tid til at passe deres arbejde. Det fører til dårligere service, medarbejderne bliver stressede når de ikke har tid til at gøre arbejdet ordentligt, hvilket fører til mere stress, ringere arbejdsmiljø og flere sygemeldinger. Kontrolhysteriet og den politiske mistillid det er tegn på, gør sammen med den alt for lave løn i det offentlige, at jobs i det offentlige ikke er dem der trækker flest ansatte til.

Hvis man vil øge arbejdsstyrken så vi kan få en ordentlig offentlig velfærd og en sund økonomi nytter det ikke noget at skabe mere unødvendigt arbejde. Det er alt hvad de borgerlige har gjort for den offentlige sektor. Oppositionen går derimod til valg på at give bedre forhold og mindre bureaukrati. Det vil føre til langt flere timers reelt arbejde i den offentlige sektor end et par skaldede håndører i skattelettelse.

Fogh-regeringen fremlagde i dag sin store plan for hvordan velfærden skal sikres (dvs. hvordan det kan sikres at regeringen bliver siddende). En del af det foreslåede store spring fremad er en kombination af skattelettelser og skatteomlægninger, der skal belønne personer på arbejdsmarkedet. Den officielle begrundelse er at det skal kunne betale sig at arbejde.

Det siges at det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats. Den ekstra indsats skal vel at mærke ydes på arbejdsmarkedet - ekstra indsatser indenfor frivilligt foreningsarbejde eller kunstnerisk udfoldelse er ikke rigtige "indsatser". Folk skal bruge mere af deres tid på lønarbejde, og så må de ting der giver livet mening komme i anden række.

Det er en meget usund holdning. Folk arbejder allerede alt for meget. Stress er en folkesygdom og folk har mindre tid til deres interesser og familie. Og så skal de arbejde mere. Hele "ekstra indsats"-snakken må bygge på en opfattelse af at folk har uanede mængder af tid, der kan bruges på mere arbejde. Alle kan sige sig selv at det er noget vås.

Der er et reelt problem med mangel på arbejdskraft, særligt inden for den offentlige sektor, hvor lave lønninger, en hetz fra regeringen, nedskæringer og en stadigt stigende mængde nytteløst bureaukrati, gør det uattraktivt at arbejde. Men problemet løses ikke ved at de i forvejen hårdt arbejds-plagede danskere skal løbe hurtigere og hurtigere, og ofre hele livet på arbejde. Den eneste fornuftige løsning er politisk ukorrekt, men indlysende: vi skal have mere indvandring. Den hysteriske udlændingedebat har gjort det politisk umuligt at tale om, men hvis vi skal have arbejdskraft nok til at holde samfundet i gang, så skal vi gøre en aktiv indsats for at tiltrække udlændinge fra hele verden til at komme til Danmark og bo og arbejde, ikke kun som læger og ingeniører, men også som hjemmehjælpere, blikkenslagere og buschauffører.